DKK- et pæd. perspektiv , Mediekultur

af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Resumé af teksten

Kapitlet handler om demokratisering af adgangen til medier. Børn og unge skal have adgang og kompetence til omgangen med medier (fx internet) Gennem deltagelse [= forholde sig til og dermed magte ] frem for kun at være modtager får de mulighed til indflydelse.
Effekten af medier er individuel, alt efter hvad (perception) hvordan opfattes. At generalisere effekten / virkningen på mennesket kaldes "effektteori" .
Børn og unge har ret til deltagelse og adgang til ressourcer (medier) men hvor meget beskyttelse i form af begrænsninger skal der til den enkelte?

Generationerne har forskelligt syn på brugen af medier.
Børn og unge har ofte fokus på det sociale aspekt. Det handler om inklusion (at være med og deltage i fællesskaber) At forbyde brugen ville opfattes som ekskluderende.
Kompetencer på det sociale rum "internet" skal læres.
Betydningen af mediekompetence er også vigtig med hensy til at denne bidrager til deltagelse i velfærdsstatens muligheder til "det gode liv" (fx på arbejdsmarkedet ofte forudsætning)

I kapitlet tilbydes informationer om, hvordan man kan tage ansvaret og frem for at overvåge børn kan videregive informationer om hvordan man færdes sikkert på nettet.
I pædagogisk arbejde er det vigtigt at sikre børns kreative anvendelse af computeren, så de lærer at deltage og omgås med den. (kultur med børn)

Carsten Jessen om "Simultane dialoger"

Resumée

Carsten Jessen skriver, at mobiltelefoner er ligesom skabt til (børn og) de unge i det denmoderne samfund. Da adskillelsen af tid og rum giver diskontinuitet, har mobilen den funktion, dog at kunne være til stede flere gange på en gang og dermed bygge lidt af en "hurtig bro". Nutidens spredte sociale relationer og fysiske rum holdes på denne måde i sammenhæng.

Jessen beskriver fænomenet "simultane dialoger" dvs. , at de unge som er opvokset under senmodernitetens vilkår har veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne til at deltage i mange samtidige dialogforløb.
Disse dialoger er forskelligartet i varighed og intensitet.

Problematikken er, at tætte , nære relationer med få mennesker fremmedgøres. Jessen skriver dette som at de føler en art "social klaustrofobi" i sådanne situationer (som fx skole, hvis de ikke lige har en mobil tilgængelig)

Så man skal som pædagog være obs på, hvor "flyvsk eller jordbunden" de unge er i deres dialoger via medier, og de skal vænnes til nærvær, for at kunne indgå i tætte, koncentrerede sociale relationer som skolen uden at være afhængige af mobilen.

Emma Gad "Takt og tone.Hvordan vi omgås"

Resume

Denne tekst handler om etikette. Det er en vejledning fra gamle dage om hvordan man bør gennemføre telefonsamtalen, så den fornemmes behageligt både for den, der ringer op, modtageren og eventuelt andre tilstedeværende.

Nu om dage er det de samme spørgsmål der rører os. Men der er sket den forandring, at det er blevet mere individuelt, hvordan man håndterer det. (Individualisering) Det kræver situationsfornemmelse

N u om dage har vi mobiltelefoner og er overalt tilgængelige. I større forsamlinger og forskellige situationer kan det være svært eller umuligt at bahage alle.

Skal man være tilgængelig altid? Kan man være til stede både det ene og det andet sted samtidigt? Skal man som regel tage telefonen 8altid) eller er det 8vigtigere) at værdsætte tilstedeværende personer ved (kun) at give dem fuld opmærksomhed? Hvilke funktioner kan mobiltelefonen have?

Jeg håber på at blive klogere på dette og andet i forløbet.