"R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågdt?" K. Smidt og O. Rasmussen

Tekten handler om "det nye skriftsproget i Chat og SMS". SMS kræver at man fatter sig kort og vil spare tid. De nye medier byder på mange nye udtryksformer via fed skrift, understregning, mm.

Såtræk for Sms og Chatsprog som nævnes:

1. "rebusskrift" (afsnupning, lydefterligning og lign.): J v ik sæl,hvor de ord,j ka, stamr fra
2. regibemærkninger (ofte omgivet af asterisker): *vinker* KROPSSPROG
3. forkortelser (akronymer): ROFL (rolling on floor laughing) SIMULERE VISSE ASPEKTER
4. smileyer: :-) MIMIK

5. store begyndelsesbogstaver i stedet for ordmellemrum: DerErFestHosKennethSesVi?
6. anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordgenkendelsessystemer: lovs og lys (for knus og kys)

Man kan allerede finde disse chattræk i nogen bøger (Big brother bøger fx) og lettere træk (af præg) i aviser :
"Vi havde kun ét soveværelse (griner genert), og så havde vi en.."
istedet for
"Vi havde kun ét soveværelse", griner Thomas Helmig genert. "Og så havde vi.."

"En nydansker fylder 60"

Artiklen handler om et bogstav for den lyd, der ligger og flyder et sted mellem a og o. Nemlig bolle-å. Det tog 200 år og befolkningens modstand og debatter endelig at acceptere det nye (1948)

Citat fra sprogprofessoren: "Folk reagerer altid voldsomt, når det drejer sig om de små ting i sproget. Og når det gælder det uvæsentlige, har man ingen argumenter, men kun følelser. Det er derfor, de diskussioner ofte bliver meget primitive«

Der ligger identitet i vore sprog.
Der peges på, at vi Dansker ligefrem skilter med, at vi har et særligt forhold til vokaler på dansk. I bynavne ved grænsen til Tyskland finder man særlig mange åér, øér og æér. "Man skal fandeme gøre sig umage for at være velkommen her – man skal faktisk lære tre nye vokaler for at kunne finde rundt«.

Er der tale om gru for det fremmede, afgrænsning for at sikre sig sin identitet som Dansker? Det har i hvert fald været en kulturkamp at få det nye indført - mellem dem som ville bevare den (de ældste) og dem som var imod og ville sætte deres prik over ...a´et . :)
Typisk rebellion af de unge på jagt efter deres individualitet.

Efter kampen om vedtagelse atter en kamp:
Hvor i alfabetet det skulle "positioneres" var der også strid om. Først eller sidst i rækken? Dertil måske også lidt forfængelighed- sprogfolk mente det skulle sidst i rækken og dermed ville de hidtil første i telefonbogen med aa ryge i bagerste række.

... langsom indførsel...." XY blev gift paa rådhuset i København,......"

Å´et blev accepteret , men ikke anerkendt. Folk skrev som de havde lyst til.

Bør vi nu i globaliseringens tid afskaffe æ, å og ø? Dilemmaet er:
Den "danske individualitet" som er vore rødder (kontinuitet) og skaber nytænkning (diskontinuitet ig vækst)
versus
anpasning til andre lande . Her har vi så den eksterne kulturkamp på globalt plan.

Og så lige til alle mine kære studerende fra UCSyd derude:
Aabenraa er en af de byer, der har insisteret på at hedde det med dobbelt a. Åbenrå-gaden i København derinmod refererer ikke til købstaden,men til ordet "åbenrad" . Sådan kan etymologien fovirres. :)

Iagttagelse: Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefonen?

1 Eksempel:

Sted: mindre by, torvet
Person: dame ca 40 år
Dato/ tid: september, klokken 17
Varighed : ca 3 minutter

Det var en gråvejrsdag (ingen blæst, himlen tæt dækket af grå skyer) da jeg hentede penge ved bankautomaten. Imens gik en dame på den anden side af vejen frem og tilbage og standsede lidt imellem imens hun talte i mobil. Samtalens indhold:

" Ja, jamen det er i orden, ja!"...(råber, derefter pause)
" Ja, vi står i (bynavn)" (...)
"Vi har sådan en ordentlig tur med personale og det hele..Ja, ja." (...)
" Skal jeg svare på telefon, så?"
"Ja. ... Ja... ( ånder tydeligt hørbart ud, mens hun siger: ) Ja ah!" (lidt længere pause, ca 7 sek )
"Kan jeg svare på computeren?" (længere pause , 7 sek )
"God idé! Jeg sætter det på computeren, så!" (...)
"Jamen det bare fint. Ja! Tak-..tak ska, -skal du have, ja. Ja. Hej! "

Hun trykker på en knap på telefonen, rømmer sig og går hen imod tovepladsens midte, hvor en flok (samhørig gruppe vil jeg mene, da de står tæt opad hinanden) af ca 25 personer står og taler sammen.

Her stopper jeg min iagttagelse .

Børnekultur, leg, læring og interaktive medier , Jessen

Resume

Aldersopdelingen har som følge, at legetøj er den nye inspiration til leg (kulturel funktion)

Kulturprodukters kvalitet defineres ud fra, hvorvidt det formåer at (inspirere til at) skabe stemning.
Kulturprodukter kvalitet i relation til leg: kulturelle og æstetiske produkter har kvalitet, når de skaber eller bidrager til at skabe en legende stemning.
Gode legeredskaber må inspirere til aktivitet, samvær og leg, (selv skabe leg (ikke forgabe), socialt,aktivt
De bedste legeredskaber er tilsyneladende dem, der indeholder inspiration til leg og giver anledning til udveksling af enten immateriel eller materiel art.

Legeværdien er vigtigst : Fra et børneperspektiv er det helt indlysende, at det er nødvendigt at lære sig en række færdigheder og kompetencer, for at kunne deltage i legen med andre børn.(motivation- socialt samvær)
Det er forudsætning for at kunne lære, at man leger og for at kunne lege at man lærer.
"Legekultur= lærekultur "


Viden giver således social status hos børn, da det har er "råstof" til socialt samvær og har en "bytteværdi" (at lære af hinanden og dermed være "endnu mere med" måske endda i de ældre børns kredse, hvor motivationen kan drive dem til at overstige alle forventninger ( fx at de klarer spil som er vurderet til en meget højere aldersgruppe).

Arto

Hvad synes du om Arto?

Hidtil kendte jeg intet til arto. Har lige været inde og kugge på siden.
Arto har ca. 10 ansatte på fuld tid. og ca 100 frivillige supportere og administratorer, der hjælper med at moderere og kontrollere indholdet på Arto.
Jeg overvejer lige, hvordan de kontrollerer hvad?

"Arto er Danmarks største og mest besøgte online samlingssted. Målgruppen er fra 12 år og op, og antallet af brugere er oppe på over en halv million." (www.arto.com)

Så mange? De har vel samvær og en masse kultur at byde på! :)

Arto om Sikkerhed:

"Vi anbefaler forældre, lærere og andre, der har kontakt med unge, der benytter Arto, at læse vores forældreinfo. Her redegør vi for, hvordan voksne bedst muligt rådgiver de unge til at få en tryg og god oplevelse her på sitet og nettet generelt. Arto er desuden med i udvalget for Chatmærket, og har været med til at sætte retningslinjerne for dette mærke. Chatmærket et supplement til den høje sikkerhed vi i forvejen har på sitet. Læs mere ..."

Det lyder som om at der er fare på færde med alle de sikkerhedsforanstaltninger.
Hvem lokker med hvad? Hvordan forhindres det?

Jeg har svært ved at tage stilling.
Tror det har både fordele og ulemper (som kan strække sig langt ud over middel), alt efter brugerens opfattelse og kompetencer.


Hvad siger medierne om Arto?
(Bag om Arto.dk – fra venskaber til mediepanik mm)

Arto blev startet i slutningen af 1997 som et fritidsprojekt af den dengang 18-årige gymnasieelev Morten Borg. På dette tidspunkt var hjemmesiden udelukkende en hjemmeside med vittigheder og gik under navnet Artomania. Dengang var der kun få brugere, men på et tidspunkt oprettede Morten Borg en gæstebogsfunktion. Det at kunne skrive til hinanden blev hurtigt mere populært end vitserne, og derfra har Arto udviklet sig til det, det er i dag.

Funktioner:

De unge....

• dyrker sig selv og ikke mindst hinanden

• konstruerer og definerer sig selv og hinanden via samspil

• holder deres eksisterende venskaber ved lige,

• finder nye venner og

• får bekræftelse fra hinanden på, at de er ’gode nok’, noget af det, der er meget vigtigt, når man er teenager og måske lidt usikker på sig selv

ARTO følger brugernes behov (fx indførte klubsektion efter at have iagttaget at flere bruger lavede klubber på deres profil)

Venskab og identitet er centrale begreber og vennerne fra det fysiske nærmiljø spiller en central rolle i den enkelte Arto-brugers identitetskonstruktion. Bekræftelsen (som er af kærlighed som er intenst højere end den udtalte i fysiske rum) går både på venskabet; det sociale, og på den enkelte bruger individet)Bekræftelserne giver selvtillid.
Man vil ikke fremstå som selvglad. Man samler ros fra vennerne og arbejder en på bestemte tilskrivelser og vælger evtl beskeder ud/fra (iscenesættelse!).På den måde fungerer vennerne som medkonstruktører af den enkelte Arto-brugers identitet.


De unge befinder sig i et kontrolleret, privat rum fysisk og samtidigt i et (af de voksne ) ukontrolleret, offentligt rum på nettet.

I medierne har der fx været tale om
Pædofili
Mobning
Trusler
Voldaftaler
Børnechat som oser af sex
Chat hvor lærer bliver svinet til

Der opstod Mediepanik
Mediepanik er kendetegnet ved, at man fremstiller enkeltsager frem for det generelle billede. Man overser, at mediet indgår i en hverdagskultur, der for flertallet af børn og unge er præget af mangesidighed, ikke ensidighed.

Det kan ske, at selve medierne ekstremerer og udbræder omfortolket indhold, så det fremstår på en helt anden måde end det oprindelige budskabs indhold. Fx hvis en ekspert med manglende formåen på et område som at skelne mellem børne- og (individuelt) voksenperspektiv videregiver bekymringer eller afsky om unges udtalelser som "X sluger, Y spytter"
Det kan være sexualiseret selvom det drejede sig om et Cola- ulykke til en fest.
Eller infos om 40 "player-grupper" af unge som vil have sex med så mange som muligt.. som aldrig fandes!?!

ERGO; Mediepanikker opstår gennem :
Påstande gennem videreformidling og manglende undersøgelser om det passer.
Fordomme, ensidigt (voksen-) perspektiv, generalisering, overdrivelse,
= negativ ensidig fremhævelse

DKK- et pæd. perspektiv , Mediekultur

af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Resumé af teksten

Kapitlet handler om demokratisering af adgangen til medier. Børn og unge skal have adgang og kompetence til omgangen med medier (fx internet) Gennem deltagelse [= forholde sig til og dermed magte ] frem for kun at være modtager får de mulighed til indflydelse.
Effekten af medier er individuel, alt efter hvad (perception) hvordan opfattes. At generalisere effekten / virkningen på mennesket kaldes "effektteori" .
Børn og unge har ret til deltagelse og adgang til ressourcer (medier) men hvor meget beskyttelse i form af begrænsninger skal der til den enkelte?

Generationerne har forskelligt syn på brugen af medier.
Børn og unge har ofte fokus på det sociale aspekt. Det handler om inklusion (at være med og deltage i fællesskaber) At forbyde brugen ville opfattes som ekskluderende.
Kompetencer på det sociale rum "internet" skal læres.
Betydningen af mediekompetence er også vigtig med hensy til at denne bidrager til deltagelse i velfærdsstatens muligheder til "det gode liv" (fx på arbejdsmarkedet ofte forudsætning)

I kapitlet tilbydes informationer om, hvordan man kan tage ansvaret og frem for at overvåge børn kan videregive informationer om hvordan man færdes sikkert på nettet.
I pædagogisk arbejde er det vigtigt at sikre børns kreative anvendelse af computeren, så de lærer at deltage og omgås med den. (kultur med børn)

Carsten Jessen om "Simultane dialoger"

Resumée

Carsten Jessen skriver, at mobiltelefoner er ligesom skabt til (børn og) de unge i det denmoderne samfund. Da adskillelsen af tid og rum giver diskontinuitet, har mobilen den funktion, dog at kunne være til stede flere gange på en gang og dermed bygge lidt af en "hurtig bro". Nutidens spredte sociale relationer og fysiske rum holdes på denne måde i sammenhæng.

Jessen beskriver fænomenet "simultane dialoger" dvs. , at de unge som er opvokset under senmodernitetens vilkår har veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne til at deltage i mange samtidige dialogforløb.
Disse dialoger er forskelligartet i varighed og intensitet.

Problematikken er, at tætte , nære relationer med få mennesker fremmedgøres. Jessen skriver dette som at de føler en art "social klaustrofobi" i sådanne situationer (som fx skole, hvis de ikke lige har en mobil tilgængelig)

Så man skal som pædagog være obs på, hvor "flyvsk eller jordbunden" de unge er i deres dialoger via medier, og de skal vænnes til nærvær, for at kunne indgå i tætte, koncentrerede sociale relationer som skolen uden at være afhængige af mobilen.

Emma Gad "Takt og tone.Hvordan vi omgås"

Resume

Denne tekst handler om etikette. Det er en vejledning fra gamle dage om hvordan man bør gennemføre telefonsamtalen, så den fornemmes behageligt både for den, der ringer op, modtageren og eventuelt andre tilstedeværende.

Nu om dage er det de samme spørgsmål der rører os. Men der er sket den forandring, at det er blevet mere individuelt, hvordan man håndterer det. (Individualisering) Det kræver situationsfornemmelse

N u om dage har vi mobiltelefoner og er overalt tilgængelige. I større forsamlinger og forskellige situationer kan det være svært eller umuligt at bahage alle.

Skal man være tilgængelig altid? Kan man være til stede både det ene og det andet sted samtidigt? Skal man som regel tage telefonen 8altid) eller er det 8vigtigere) at værdsætte tilstedeværende personer ved (kun) at give dem fuld opmærksomhed? Hvilke funktioner kan mobiltelefonen have?

Jeg håber på at blive klogere på dette og andet i forløbet.